Pr. 1. februar 2024 er der 2 hudlæger i klinikken.
Anne Birgitte Simonsen er indtrådt som Ida-Marie Stenders kompagnon og vil pr. 1. februar 2026 føre klinikken videre.
Anne Birgitte var indtil 1. februar overlæge og klinisk lektor på Hudafdelingen, Gentofte Hospital, hvor hun havde ansvar for eksem, herunder børneeksem (atopisk eksem), kontakteksem og håndeksem. Hun har en bred klinisk erfaring og beskæftiger sig med udredning og behandling af alle slags hudsygdomme.
Hun har skrevet ph.d. om kontaktallergi hos børn og er fortsat seniorforsker på Videncenter for Allergi, hvor hendes primære forskningsområde er kontakteksem hos børn. Hun er forfatter til en lang række artikler i internationale tidsskrifter og holder foredrag på internationale konferencer om kontakteksem.
Desuden deltager Anne Birgitte i uddannelsen af kommende speciallæger i hudsygdomme og i videreuddannelsen af de eksisterende speciallæger, hvor hendes fokusområder er hudsygdomme hos børn og kontakteksem.
Hun glæder sig til at møde Jer i klinikken!